Særlige bestemmelser for kistegrave
§ 20.
Fredningstiden - den tid, hvori en grav skal henligge urørt - er for voksen kistegrave 25 år.
Dog for børn indtil 4 års alderen 15 år.
§ 21.
- I traditionel gravsted beregnet til anlæg, enten med plads til én kiste, gravstedsmål ca. 1,5 m. x 3,0 m., eller to kister, mål ca. 3,0 m. x 3,0 m.
- Kistebegravelse i gravsted med halv græs / halv jord beregnet til anlæg.
Én gravplads, mål ca. 1,5 m. x 3,0 m., hvoraf ca. 3,0 m. x 1,30 m. er jord, resten græs.
To gravpladser, mål ca. 3,0 m. x 3,0 m., hvoraf ca. 3,0 m. x 1,30 m. er jord, resten græs.
Der kan erhverves flere gravpladser i samme gravsted.
- I græs med plade, én gravplads, mål ca. 1,5 m. x 3,0 m.
To gravpladser, mål ca. 3,0 m. x 3,0 m.
- Fælleskistegravsted.
Kisten nedsættes i et fælles græsareal, og anbringelsestidspunkt og -sted kan ikke oplyses. Udsmykning af enhver art må kun anbringes på den dertil indrettede mindeplads.
- Kister med dødfødte eller spæde børn kan med kirkegårdsudvalgets samtykke nedsættes i en allerede benyttet grav
§ 22.
- Anvendes zink- eller egetræskiste skal brugsretten til gravstedet være erhvervet eller fornyet for et tidsrum svarende til mindst det dobbelte af fredningstiden.
- Kister til begravelse må ikke helt eller delvist være fremstillet af plastikmateriale. Plastikindsatse og plastposer må ikke anvendes.
- Murede grave kan kun tillades indrettet med menighedsrådets / kirkegårdsudvalgets samtykke og stiftsøvrighedens godkendelse af planerne for indretningen.
§ 23.
Flytning af gravsatte kister må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra stiftsøvrigheden.

Eksempel på kistegravsted