GRAVSTEDER
§ 4.
Den bestående kirkelige tradition med kistens anbringelse i retningen øst-vest, samt at kvinden begraves ved mandens højre side, skal så vidt muligt opretholdes.
Erhvervelse og fornyelse af gravstedsret
§ 5.
Henvendelse om erhvervelse af brugsret til gravsteder - gravstedsret - samt om nedsættelse af kister eller askeurner i såvel nye som bestående gravsteder - sker til kirkegårdslederen.
§ 6.
- For ethvert gravsted udfærdiger kirkegårdslederen et gravstedsbrev i forbindelse med udlæggelsen af gravstedet til begravelse eller urnenedsættelse.
- Ved senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet foretages påtegning herom på gravstedsbrevet.
§ 7.
- Ønske om erhvervelse af gravstedsret skal imødekommes til begravelse af en person som:
- ved sin død havde bopæl i sognet og var medlem af folkekirken,
- på særlig måde har været knyttet til sognet, eller
- har ægtefælle, forældre eller børn begravet på kirkegården,
- ved sin død havde bopæl i sognet og ikke var medlem af folkekirken, såfremt der ikke i sognet er en kommunal kirkegård eller en kirkegård for det trossamfund vedkommende tilhørte
- Uanset om der i øvrigt i medfør af bestemmelserne i nærværende vedtægts takstregulativ skal erlægges betaling for erhvervelse af gravstedsretten, skal der altid være adgang til at erhverve en sådan ret uden vederlag til begravelse af ubemidlede, som opfylder betingelserne under punkt 1 - 4.
- Der kan herudover erhverves gravstedsret til begravelse af andre mod, at der herfor erlægges betaling i overenstemmelse med reglerne i takstregulativet.
- Gravstedet kan normalt ikke udlægges med mere end 2 gravpladser.
- Når der udlægges gravplads, skal der på begæring samtidig udlægges gravplads til nærtstående efterlevende umiddelbart ved siden af, og denne bevarer retten til at blive begravet her, uanset hvor han eller hun ved sin død har bopæl.
- Ønskes større gravsteder udlagt, kan dette alene ske med kirkegårdsudvalgets godkendelse.
- Ønske om fornyelse af gravstedsretten efter brugsperiodens udløb skal imødekommes, med mindre en af provstiudvalget godkendt reguleringsplan for kirkegården er til hinder for det.
- Der kan normalt erhverves ret til et bestemt gravsted, inden begravelse skal finde sted.
- Erhvervelse eller fornyelse af gravstedsretten for et åremål, som overstiger det dobbelte af fredningstiden, kan kun ske med kirkegårdsudvalgets godkendelse. Denne kan betinges af, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et kapitalbeløb, hvis størrelse skal godkendes af stiftsøvrigheden eller fremgå af nærværende vedtægts takstregulativ.
- Erhvervelse eller fornyelse af gravstedsret på én gang for et åremål, som overstiger det dobbelte af fredningstiden, kan kun ske med stiftsøvrighedens godkendelse, der kan gøres betinget af gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et af stiftet godkendt kapitalbeløb.
§ 8.
Ved begravelse eller urnenedsættelse i et bestående gravsted skal gravstedsretten om nødvendigt forlænges for det tidsrum, fredningstiden overstiger den løbende brugsperiode.
§ 9.
Den periode, for hvilken brugsretten til et gravsted er erhvervet eller fornyet, regnes fra den efter erhvervelsen eller fornyelsen førstkommende 1. januar.
§ 10.
Brugsretten til et gravsted kan kun overdrages med kirkegårdsudvalgets godkendelse.
§ 11.
- Hvis gravstedsretten ønskes fornyet, må ihændehaveren af brugsretten rette henvendelse til kirkegårdslederen herom i rimelig tid før den løbende brugsperiodes ophør.
- Sker sådan henvendelse ikke, sender kirkegårdslederen skriftelig påmindelse om fornyelsen til ihændehaveren af brugsretten, såfremt adressen er kendt.
- Medfører dette ikke fremsættelse af ønske om fornyelse af gravstedsretten, hjemfalder gravstedet og hvad der findes derpå til kirkegården.
- Indehaveren af brugsretten kan dog inden 6 uger efter brugsrettens udløb fjerne planter m.m. samt gravminder, når eventuelle fundamenter samtidig fjernes, og gravstedet afleveres i planeret stand. Indehaveren af gravstedsretten sskal orienteres herom.