VEDTÆGT
for
Assistenskirkegården, Haderslev Domsogn
Haderslev Kommune, Haderslev Stift


KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD
§ 1.
Kirkegården ejes af Haderslev Domsogn og bestyres af Haderslev Domsogns Menighedsråd.
§ 2.
  1. Kirkegårdens daglige drift varetages af den ved kirken ansatte kirkegårdsleder under ansvar overfor menighedsrådet i overenstemmelse med regulativ for kirkegårdslederstillingen og bestemmelserne i nærværende vedtægt.


  2. Tilsyn med kirkegårdens drift påhviler kirkegårdsudvalget i overenstemmelse med reglerne herfor i vedtægt for kirkegårdsudvalget.


  3. Klager vedrørende kirkegårdens drift rettes til kirkegårdsudvalget.


§ 3.
  1. Ved hver kirkegård skal der være to eksemplarer af den af provsten autoriserede kirkegårdsprotokol.
  2. Protokollerne føres og opbevares af kirkekontoret og kirkegårdskontoret.
ad. a - b.
  1. Sammen med protokollerne/udskrift af protokollerne opbevares de to eksemplarer af det af provstiudvalget godkendte kirkegårdskort.
    Der skal dog altid forefindes et kirkegårdskort på kirkegårdskontoret.


  2. Mindst een gang årlig skal gravene på kirkegården sammenholdes med alle eksemplarer af kort og protokoller, og eventuelle uoverenstemmelser berigtiges, ligesom kort og protokoller skal forevises ved syn på kirkegården.


  3. Kirkegårdslederen fører et kartotek over ibrugtagne gravsteder med kartotekskort for hvert gravsted med angivelse af aftalegrundlag.




Der henvises til uddybende vejledning